Praktikant søges

Til vores kontor i Gentofte søger vi en motiveret, initiativrig og kreativ praktikant, som kan være med til at udfordre eventbranchen og føre Impact Group mod endnu større højder.

Impact Group er et ambitiøst event- og konferencebureau, som har adresse på Nybrovej 75 i Gentofte. Udover at beskæftige os med events og konferencer, arbejder vi også med eventbaseret marketing.

Som praktikant hos os, vil du få indblik i, hvad det vil sige at arbejde i eventbranchen.
Du bliver en del af Impact-familien, hvor vi altid værdsætter godt teamwork og humor i vores dagligdag.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af markedsføringsmaterialer og præsentationer som eksempelvis casebeskrivelser og nyhedsbreve
  • Praktiske opgaver i forbindelse med produktion af forskellige events
  • Deltagelse på events
  • Research (potentielle målgrupper og produkter)
  • Kundebesøg (sammen med projektleder)
  • Opgaver i forbindelse med opsøgende og opfølgende salg
  • Markedsføring via sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIN

 

Vi tilbyder:

  • En virksomhed som du kan skrive din hovedopgave om (ikke et krav)
  • En positiv og uformel arbejdsplads
  • Faglig og personlig udvikling
  • Egne ansvarsområder
  • Vejledning fra erfarne projektledere
  • En god start i eventbranchen

 

Vi forventer, at du:

  • Har haft undervisning eller har erfaring indenfor et eller flere områder: Projektstyring, events, oplevelsesøkonomi, hospitality, kunst, kultur, salg, service, turisme, marketing, organisation, mikroøkonomi/makroøkonomi
  • Kan være i praktik i tre eller flere måneder
  • Er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken (Word, Outlook, PowerPoint og Excel)
  • Er smilende og udadvendt
  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt samt i fællesskab
  • Har lyst til at være en del af eventbranchen og dermed også de lange afviklingsdage, der følger med jobbet
  • Har mod på at tale i telefon med potentielle kunder
  • Kan tale, skrive og læse engelsk

 

Interesseret?

Send en e-mail til projektdirektør Solveig Tangen Møller på info@impactgroup.dk eller ring til os på tlf. 70 20 77 20.

Se mere til vores team her.