Eventplanlægning - to app or not to app

11. januar 2018

De fleste af os har mobiltelefonen lige i nærheden i mange af døgnets timer. Den forbinder os med venner og familie, og vi shopper og tweeter gerne fra den, når muligheden byder sig.
Det er dog de færreste, der tænker over, at man også med fordel kan bruge den som et professionelt værktøj på konferencer og messer. Ved hjælp af en webbaseret event app kan man som arrangør informere og være i kontakt med sine deltagere både før, under og efter et arrangement. Man kan vise udstillerplaner, livestreame afstemninger, indhente evalueringer – man kan kort fortalt digitalisere sine deltagere og sin event. 

Hos Impact Group har projektleder Solveig Tangen de seneste to et halvt år kunnet tilbyde sine kunder webbaserede apps. Hun skræddersyer altid servicen ud fra den enkelte kundes behov, og derudover bliver den tilpasset den enkelte deltager i forhold til møder, kontaktperson, break out rooms, valg af konferencespor etc..
Solveig Tangens erfaring er, at teknologien er med til at skabe succesfulde events.
- Alle relevante informationer om for eksempel partnere, talere, kørselsvejledning og lokaler er samlet ét sted, og når vi opdaterer noget i app’en, bliver det med det samme pushet ud til deltagerne. Det giver blandt andet en fleksibilitet i forhold til eventuelle ændringer i programmet, og så fungerer det virkelig godt, når man for eksempel gerne vil fortælle om et program-punkt, der starter om 30 minutter, fortæller hun. 

Med sine syv års erfaring indenfor branchen ved Solveig Tangen, hvor meget det kræver at stable et arrangement på benene, og hun glæder sig over, at mobiltelefonen kan gøre det nemmere at være såvel arrangør som deltager. 
- App’en giver vores kunder en frihed, og samtidig får de mulighed for at vise deres kunder, at de er digitaliserede, siger hun og fortsætter:
- Deltagerne får et personligt link til app’en tilsendt et par dage før arrangementet, og vores erfaring er, at de sætter sig ind i den og dens muligheder. På den måde er de bedre forberedt, når de møder op på dagen, end de ville være, hvis de ikke havde modtaget den. Det er selvfølgelig alt sammen til gavn for vores kunder og arrangementet, forklarer hun.

Hvis du vil vide mere om brugen af webbaserede event apps så kontakt os endelig på info@impactgroup.dk eller på tlf. 70 20 77 20.